Projekter på tegnebrættet
DGIs medlemsforeninger får snart mulighed for at knytte tråde til idræts- og sundhedsarbejde på tværs af grænserne. Under overskriften Sante forsøger paraplyorganisationen ISCA at fremme et samarbejde mellem 15 organisationer med nogle af deres foreninger som aktive partnere

Foto: Lars Holm (arkiv)
Motionscykling er både en forenings- og en sundhedsaktivitet og kan derfor indgå i det europæiske projekt Sante
Idrætsforeningen som et sundt sted at være. Det er et projekt, som DGI er på vej til at etablere i samarbejde med Den Slovenske Sportsunion samt måske med DeutscherTurner-Bund i Tyskland og Svoli i Finland.
Projektet bygger på et slovensk koncept, der skal udvikle en sundhedsfremmende aktivitet i medlemsforeningerne.
En række kriterier skal opfyldes, før en forening kan kalde sig som en Healthy Club, benytte logoet og den øvrige markedsføring af kvalitet i sundhedsfremmende aktiviteter.
Kriterierne kræver et bredt udbud af aktiviteter for alle aldersgrupper, men især for børn og unge.
Foreningen skal have sikker, effektiv og sjov træning. Den skal sikre adgang til træningsaktiviteterne, høj faglighed i træningen og bidrage til, at deltagerne får sunde vaner inden for kost og ernæring.
Sante - et nyt netværk
Sante er navnet på et EU-finansieret netværksprojekt med 15 europæiske organisationer a la DGI.
Sante betyder Sport ActionNetwork of Europe, som administreres af ISCA, paraplyorganisation for breddeidrætsorganisationer.
På et kick-off møde i København enedes deltagerne om at udvikle otte projekter bilateralt eller flere organisationer sammen.
Følg
projektet her
Tætte partnerskaber
Idéen om at eksportere projektet til bl.a. DGI blev drøftet på et europæisk kick-off møde, hvor repræsentanter for 15 organisationer lancerede Sante, et EU-finansieret netværk til fremme af fysisk aktivitet.
På mødet talte de sig frem til i alt otte temaer, som bør føres ud i livet via partnerskaber mellem to eller flere organisationer.
I flere af projekterne kan også danske idrætsforeninger få mulighed for at melde sig som lokale partnere. Primært i projekt sund forening og et projekt for viden-baserede programmer, hvor der bl.a. samarbejdes med forsikringsselskaber og universiteter.
"Taler vi om at se danske foreninger spille en rolle i de projekter, taler vi nok et-halvandet år frem i tiden", siger Anders Kragh Jespersen, udviklingskonsulent i DGI, efter sin deltagelse i Sante-mødet.
En national kampagne
På Sante-mødet blev en række af deltagere enige om at formulere et sæt af nationale kampagner til at øge antallet af fysisk aktive borgere.
Det skal ske i samarbejde med eksterne partnere, der har erfaringer med store kampagner. Det kan være nødhjælpsorganisationer, medier, marketingfirmaer og sundhedssektoren.
En kampagne vil have fire formål, hvor foreningsfolk også kan give deres erfaringer som input:
- at skaffe deltagere med et fælles-europæisk formål
- at lave effektive kampagner
- at kortlægge gode eksempler fra vellykkede kampagner
- at analysere hvordan kampagner kan fastholde sine resultater efterfølgende
DGI indgår i forarbejdet sammen med organisationer fra Litauen, Tyskland, Letland, Slovenien og Italien.
Idéer pudses af
Efter kick-off mødet på det europæiske netværksprojekt Sante skal flere af de otte fælles idéer nu gøres mere konkrete. Det skal de organisationer, der meldte sig til de enkelte temaer, stå for i fællesskab.
Det drejer sig om temaer som at involvere flere seniorer, at engagere unge ved bruge sundhed som lokkemiddel, praktisk samarbejde mellem idrætsorganisation og kommunale forvaltninger samt styrke kvinder gennem fysisk aktivitet.
Opdateret 15. marts 2010 Af Steen BilleEjer: Kommunikationsafdelingen